Jeg er ikke et specielt sart menneske, men fuck hvor er jeg træt af den uendelige dumhedspølse af nedsættende referencer mod homoseksuelle, som i øjeblikket præger de fleste kommercielle Tv-stationer. Og i går var ingen undtagelse, da en transseksuel blev nyeste deltager i Paradise Hotel.
Udover at det er totalt forudsigeligt af produktionen at sende en trans ind, så fik vi også den forventede og dybt ulækre reaktion fra de snæversynede bonderøve på hotellet.
”Jeg får helt kuldegysninger i kroppen”, meddelte en mandlig Paradiso. Af hvad, må jeg spørge? Tror du han vil voldtage dig? Og unge Nicklas betroede kameraet: ”Jeg ved ikke hvad fanden der sker? … Der går en klap ned for øjnene af mig.”
Og det altså fra en mand, der bruger glattejern flere gange om dagen. Jacob meddelte bestemt: ”Jeg kan slet ikke ta’ det!”
En anden erklærede ved tanken om at skulle dele værelse med bøssen: ”Jeg vil have det af helvede til. Jeg kan ikke dele seng med sådan en der.”
Men Sebastian toppede, da han med foragt udbrød: ”Den der skabning derovre? Hun har kraftedeme jord i hovedet!” og fortsatte: ”Det der dukkehus, der sidder derovre, hun skal bare sparkes ad helvedes til.”?
Lad os for eksperimentet skyld prøve: ”Den der neger derovre, han skal bare sparkes ad helvedes til!” eller ”Jeg kan ikke dele seng med sådan en der.” Nej, vel?
Det må være mærkeligt som homoseksuel seer at i underholdningens tegn blive kaldt klam, ulækker, freak og skabning.
Efter de grove tilsvininger rabler drengene noget om en ”gentleman-aftale” om kun at kalde transvestitten for ”den” – for de ved jo ikke, hvad den er for en (?).
Well fjolser, det er et menneske! Og der er intet gentleman over den aftale. Det er ondskabsfuldt.
Og selv om TV3 ellers gør alt for at fremstille reality-deltagere som komplet idioter har alle alligevel overgået sig selv her.
Hvad er det dog for en syg underholdning? Hvad er det dog, man bruger mennesker til? Fy for Satan!
Det lugter langt væk af, at produktionen består af unge heteroseksuelle mænd, der har barnagtig legeplads til at dyrke deres ulækre, nypuritanske fordomme mod bøsser. Og tænk engang, at TV3 laver en helt storyline på noget så fandengalme almindeligt som en homoseksuel mand – og bruger fobien og den topulækre diskrimination som teaser for dagens udsendelse. Som da de værste af amøberne på hotellet udviklede en ”homo-test” for at afsløre, om en anden deltager var bøsse og fik Sophia til at flashe sine bryster; kiggede den nye fyr ikke på de bare bryster, var sagen klar – han måtte være homo.
Det absurde er, at man i denne sæson set flere af fyrene i nærkontakt. Fx har Julian lavet bodytequila på Türkers røv. I samme afsnit kunne man se ham slikke Marco i armhulen og senere kysse Patrick på munden.
Alligevel var Julian “chokeret”, da han i Pandoras Æske blev spurgt af Jeannette, om han var homoseksuel og udbrød lettet “gudskelov”, da de andre forsikrede ham om, at det ikke er tilfældet.
Og TV3 fortsætter trenden i Divaer i Junglen. Her faldt følgende replik fra Sofie om Gustav: ”hans eneste talent det er røvpul”, mens Amalie råbte bøsserøv til ham.
Og så er der Big Brother på Kanal5. Her er det åbenbart almindelig i orden at Amanda råbte “fucking svans”, når hun var irriteret på nogen – i øvrigt heteroseksuelle mænd. Hvad hvis hun havde sagt perker? Eller Nigger?
Jeg tænker, om ikke de alle sammen i virkeligheden drømmer om at blive bollet i røven – men uanset hvad, så lader det til, at homoseksuelle mænd er den sidste minoritet, der er helt ok at håne, grinagtiggøre og tilsvine for åben skærm.


Paradise Hotel er et frygtindgydende program der taler nedsættende om bøsser og totalt sætter dagsordenen for hvordan vi alle skal tænke om hinanden. Ligesåvel som børn der ser voldsfilm bliver psykopater bliver de der ser Paradise også Transbøssefober.
Flot tese Ditte… NOT!
Har det slået den rystede blogger at Paradise netop giver den mindre oplyste seer mulighed for at se at en Transbøsse blot er et menneske ligesom alle andre og at de der netop bliver udstillet som latterlige og usympatiske mennesker, er dem der bringer kommentarerne om Transbøssen Sharon! Dermed på alle måder retfærdigt at bringe de forskellige seksuelle orienteringer og intelligenser under samme tag, ligesom her hos dig!
Back to School DO ; )
Hvis du/I ønsker et mere nuanceret billede af transkønnede menneskers liv, kan I evt. klikke ind på denne fantastiske blog:
http://jacobinesblog.wordpress.com/
Tusind tak!
Har man set bare ét afsnit af Paradise, så ved man altså godt hvad man melder sig til. Og det må Hairon da bestemt osse have vidst. Er det OK at gøre nar af ham, nej egentlig ikke. Men alle ved da at Paradise er et program hvor det handler om at drikke sig stiv, bolle og gøre nar af alle der er bare lidt anderledes. Så jeg kan egentlig ikke have ondt at Hairon, når han af egen fri vilje har meldt sig til programmet.
Gad godt vide hvor mange ved hvad ordet tolerance betyder.
. Kender en der er homo som klæder sig ud som kvinde i byen. Han er for fed. De er sgu kun usikre fordi de selv er usikre på deres egen seksualitet. De burde opføre sig som mænd. Der skal være plads til alle. Jeg synes mange homoer er fantastiske mennesker.
Enig i, at Paradise-tosserne overreagerer fuldstændig og dermed udstiller sig selv mere end hvad godt er. Dem om det. Jeg tvivler på, det puster til homofobien hos normale mennesker, nok nærmere tværtimod.
Men at kalde homoseksuelle mænd for den “sidste minoritet, der er helt ok at håne, grinagtiggøre og tilsvine for åben skærm” er jo løgn. Hvad med lesbiske? Fucking lebbe, hører man aldrig det? Hvad med tykke mennesker – “jeg vil ikke røre ved den fede sæk”, hører man aldrig det? “Dumme blondine?” “Panser-svin?”… Ja, listen er jo lang.
Eller går tykke, blondiner eller bestemte brancher ikke ind under betegnelsen minoriteter?
Det er ikke ok at diskriminere bøsser. Men at hyle op om det, som om bøsser er de sidste forfulgte mennesker i verden, er direkte forkert.
Jeg er ret enig i kritikken.
Men jeg forstår ikke hvorfor trans- og homoseksualitet blandes sammen i dette her indlæg. Det er overhovedet ikke det samme – en transseksuel er ikke pr. definition homoseksuel.
Hej Stine, beklager. Men det er fordi Hairon også er homoseksuel. Uanset hvad, så håber jeg, at du kan bære over. Uanset hvad man er, så skal man ikke bruges til tilsvinig i underholdningens navn.
Jeg giver dig SÅ meget ret, jeg sad også bare med ÅBEN mund og tænkte det ikke kunne være rigtig.. det SÅ ondt…. Og jeg mistede godt nok respekt for nogle af mennesker derinde..
At reklame finansierede TV kanaler gennem de seneste år bliver mere og mere ekstreme for til stadighed at tiltrække seer er der i virkeligheden ikke noget nyt i.
De seneste års brug af homo’er og transer i diverse programmer er åbenbart en tendens der ser ud til at virke for seertallene.
Det grundlæggende koncept i programmerne, Fristet, Paradise, Divaer, Sunny Beach, Dagens Mand osv osv er at udstille mennesker, og helst med en go’ gang alkohol indenbords så udstillingen bliver ekstrem.
Programmerne udstiller alle deltagerne fra deres dårligste sider, og diskussionen om programmernes berettigelse gir’ ingen mening, de er helt sikkert kommet for at blive.
Hvorfor er det så vigtigt for Ditte Okman at slå et slag for LGBT’erne i disse programmer?
Jeg tænker at der er fordi man ofte høre de sterotype homo’er som retfærdigørelse for homofobi, når almindelige danskere ser Gustav’s eksponeret i sin ekstreme form, så generaliserer de ham og konkluderer ”…..derfor kan jeg ikke li’ bøsser”.
Når jeg ser Sidney Lee eksponeret så konkluderer jeg at ham kan jeg ikke li’, jeg konkluderer ikke at så kan jeg ikke li’ heteroseksuelle mænd.
Når jeg ser Lotte Heise konkluderer jeg, hende kan jeg ikke li’, jeg konkluderer ikke at så kan jeg ikke li’ heteroseksuelle kvinder.
Når mange ser Gustav, Sy Lee, Jim Lyngvild, m.fl. der bruger tv mediet til egen eksponering, så bruger mange mennesker dem som retfærdiggørelse af deres homofobi.
Det er ikke mediets problem, og jeg syntes i virkeligheden ikke at LGBT’er der melder sig til disse programmer skal ha’ særbehandling, de ved hvad de går ind til, og at de skal bruges til at sælge reklamer. At Amalie kalder Gustav bøsserøv, i Divaer i Junglen, er ikke en LGBT sag.
Man kunne i virkeligheden glæde sig over LGBT eksponeringen fra disse programmer, værdien i synligheden og den blotte tilstedeværelse, og den store opmærksomhed LGBT’er tiltrækker sig, er jeg sikker på afstedkommer rigtigt mange drøftelser i frokospauser på arbejdspladser og skoler, ved middagsselskaber etc etc.
Det er til gengæld en LGBT sag at gøre noget ved de holdninger der kommer til udtryk i disse drøftelser, når nogle generaliserer de sterotype LGBT’er til retfærdiggørelse af deres homofobi, det er her vi skal tale sagen.
Så tak til reality programmerne for at inddrage LGBT’erne, og derved at skabe grobund for nogle meningsfulde drøftelser, hvor det rigtige slag skal slås for en større rummelighed til LGBT’er i det danske samfund.
…at Gustav fremstår tåbelig i TV retfærdigør ikke homofobi!
Det værste af det hele er, at en stor del af Mastiffs produktionshold på Paradise Hotel består af homoseksuelle mænd. Enten nærer de et enormt selvhad, eller også prøver de at udstille drengene på hotellet som idioter. Hvorom alt er, så gør det ikke sagen okay.
Gud, hvor mærkeligt.
Kære Ditte,
tak for en fremragende blog. Jeg ville ønske, at du sendte den til de ansvarlige på TV3. Jeg har en fornemmelse af, at de er ligeså underfrankerede som de deltagere, de har med i alle deres reality-shows og derfor slet ikke tænker over, hvor meget de sårer en stor del af befolkningen.
Hvad værre er: Dette er ikke kun et problem i forhold til Danmarks LGBT-personer. Det sender også et aldeles uacceptabelt signal til børn og unge om, at homofobi er OK. Det må og skal stoppes.
Selv tak. Og tak for din kommentar. Jeg håber, at de ansvarlige gider at tænke sig lidt om og overveje, hvorfor grænsen er så flydende præcis, når det gælder (mandlige) homoseksuelle.
Kh. Ditte
Jeg er også enig. Det morsomme er imidlertid, at så vidt jeg ved, består produktionsholdet langt hen ad vejen af netop homoseksuelle – i hvert fald af en del lesbiske. Og ja – er det ikke kendt for enhver, at de fyre, der ikke holder sig tilbage med homofobiske kommentarer, netop er dem, der brænder allermest for at dyrke sex med en fyr?
Jo, det er faktisk som om, de alle drømmer om at bolle med mænd – og slet ikke kan forholde sig til det. Gid de dog bare ville få det overstået.
Jeg er helt enig, men kan det overraske nogen? DK er efterhånden blevet ret amerikaniseret og hvis man ser på størstedelen af Hollywoods film og serier, er det stadig i orden, at gøre grin med/hade bøsser (ikke lesbiske, mind you, for det pirrer jo blot heteromændene – med mindre det er “betonlebber”). “Nigger” bliver i amerikanske film kun brugt af the bad guys, mens “fag” og “faggot” ofte bruges af dem, vi skal sympatisere med.
I samfundet i dag er ok at gøre nar af de homoseksuelle, de overvægtige og de knap-så-intellektuelle, og det er sgu ikke ok. Jeg fatter ikke hvorfor man stiller op til programmer, hvor denne fornedrelse finder sted, men markedet må være stort siden strømmen af programmer forsætter i det uendelige.. forstår ikke at der i 2012 hersker så meget angst for dem der er anderledes end en selv..
Hmm du opildner jo producere ved at se lortet til at lave mere… sluk for tv’et…
Jeg er helt enig – selvom han dog skaber sig ret meget! Det undskylder dog aldrig de ondskabsfulde kommentarer de kaster rundt med, internt bag hans ryg…
Håber de skammer sig når de ser det!