Der er mange der tror, at jeg slet ikke har nogen empati. Men det har jeg. Og nu må jeg altså slå et slag for ordentlige kontraktlige forhold til reality-deltagere i Danmark.
For med 2012s forårssæson skudt i gang med et væld af nye pinlige, grænseoverskridende, kamerakneppende og langt ude morsomme programmer og personligheder, kan jeg endnu engang konstatere, at det ikke er altid er de skarpeste knive i skuffen, der bliver udvalgt til at underholde den lille del af Danmark, der indrømmer at se godt gedigent trash-tv.
I de ene ende af skalaen har vi Paradise-deltagerne. Et en ny race i den danske bevidsthed, som formentlig kunne trænge til en økonomisk hjælpende hånd efter at være indrullet i TV3’s master and slave-forhold.
Ikke bare fordi de er så snothamrende naive, at de ikke begriber, at deres tv-karriere med ret stor sandsynlighed ender, når vinderen – der enten har bollet eller løjet sig til førstepladsen – får sin præmie, men også fordi der ikke er andre end et de sædvanlige provins-disko-ejere, der efterfølgende viser dem interesser i form af bartender-job på timebasis – og det er jo kun lige indtil næste hold tjekker ind på hotellet og boller videre i samme lagner og hapser næste vagt bag baren.
Og hvad gør man så? Hvad gør man, når TV3 har sparket en ud af limousinen som en gennemtæsket, forsuttet gadeluder, og man ifølge sin kontrakt ikke engang må tage sig et andet reality/medierelateret-job i de næste 12 måneder?
Man bliver nok ikke ansat hos Novo eller hoffet.
Nej, man vælter desperat i byen på Karel og klister helt i røven på det nyeste hold hjemvendte paradisoer. Og det er altså ikke gratis. Heller ikke, selv om nogen skulle forbarme sig og lade en patte med på de klub-sponserede flasker.
Vi får stadigvæk et indblik i de unge mødre i serien ved samme navn, hvor vist kun en enkelt har det der, der hedder arbejde, så Kåre kunne sgu da godt hoste op med en skilling, når nu disse piger er blevet hans hovedindtægt. Akrylnegle, extensions og selvbruner betaler lige som ikke sig selv. Og børnene skal jo også have mad!
Er det helt umuligt at forestille sig, at man honorerede pigerne for deres årelange indsats og gæstfrihed – og for Sand Tvs fortsatte succes?
Eller skal de bare udnyttes så længe de ikke brokker sig eller har regnet ud, at de alene er årsag til adskillige ansatte på Sand TV får deres månedlige check?
Og nu er Big Brother gået i gang. Og her taler vi altså om voksne mennesker, der har taget orlov fra deres studier og arbejde. Ja, jeg går ikke ud fra, at nogle er arbejdsløse, for det ville jo være en smule problematisk, om kommunen pludselig startede en aktivering.
Hvem laver deres lektier? Hvem passer stripper-jobsene, mens der skændes i Big Brother huset og bagtales hinanden i spaen?
Kan man seriøst tillade sig at bede folk, kvit og frit, om at sætte deres liv på stand by i op til et år for nul kroner, mens tv-stationerne tjener reklamekroner og abonnementindtægter på deltageres naive jagt på fame? Kan man bede folk om at forlade deres børn og blive overvåget 24 timer på et hotel i Mexico uden at betale så meget som en 10’er som tak for hjælpen? Tak fordi I holder vores butik kørende og betaler en del af vores medarbejderes løn?
Jeg vil foreslå, at Amalie, Susan K, Flotte Fyr, Gustav, Pernille og Peter Birch nedsætter en arbejdsgruppe og tager et møde med en række fagforeninger. Danske ludere har for helvede formået organiseret sig, det må de her reality-entertainere sgu også kunne. De kan eventuelt skrive en mail til et par folketingsvalgte for opbakning – alt synes at komme på dagsordenen i disse dage.
Og så et vink til tv-stationerne. Opfør jer ordentligt!
Selv folk der sidder i spjældet får fandeme dagsløn!




Desuden vil jeg lige tilføje at dagslønnen for en fængselsindsat i 210 var 8,94 kr. Så kan du jo selv bedømme om det er mere uanstændigt end nul kroner, når du synes 357 kroner før skat er lidt.
Men det ændrer jo ikke på, at i på eb bruger reailty stjernerne på godt og ondt uden at de får en krone for det. Jeg er sikker på, at i 90% af gangene opsøger i reality deltagere for at få kommentarer eller historier til jeres artikler. Så i bliver jo nød til at bruge stjernernes tid uden de får noget for det. I kan jo ikke leve af kun at skrive tv resumeer. Så helt ærligt synes jeg dit indlæg er ret dobbeltmoralsk, når man tager højde for hvor du er ansat. Hvis du ønsker at slå et slag for reality stjernerne kan du jo starte med at feje for egen dør først. Desuden har du også overset et væsentligt faktum. Nemlig, at prisen styres af udbud og efterspørgsel. Jo højere efterspørgsel der er efter at deltage i reality programmer, jo lavere pris kan tv-stationerne betale folk som ønsker at deltage i sådanne programmer, da udbuddet ikke har ændret sig. Så markedet mener at de bliver betalt den rigtige pris, og jeg er enig.
Tak for dit indput. Vi bliver nok ikke enige, da jeg mener der er kæmpe forskel på at give en kommentar og udføre et stykke arbejde.
Men fred være det.
Hvorfor bliver du egentlig ved med at lave forskellige falske e-mailadresser? Bliver adresserne for underlige risikere de at ryge i spam – og hvis du bare holder dig til en falsk, behøver jeg ikke godkende dine indlæg igen og igen.
http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1706682.ece
Giver i på eb disse naive reality deltagere penge for at medvirke i artikler? For du får da også din månedsløn af disse stakkels mennesker? “tv-stationerne tjener reklamekroner og abonnementindtægter på deltageres naive jagt på fame”, men det gør ekstrabladet da også? Så i giver dem, på eb, forhåbentlig også gode penge for deres medvirken i jeres artikler.
Med hensyn til deres kontraktlige forhold får PH deltager og big brother deltagere penge for deres medvirken. I BB får de i hvert fald 2.500 pr. påbegyndt uge. Hvis de efter at have læst deres kontrakt ikke kan lide lugten i bageriet, kan de jo takke nej til tilbuddet. Så jeg synes egentlig, at de får en meget fair behandling. Det er bare min mening. God weekend.
Nej, det er klart, at realitydeltagerne ikke får noget for at “medvirke” i artikler. Når man skriver om en deltager – fx at Amanda overlevede endnu en afstemning – så har man jo ikke ulejliget hende i hverken et minut eller tre uger.
Ja, det har selv skrevet under på deres kontrakt. Men derfor kunne man vel godt give dem en del af den kage, som de selv har været med til at bage.
Hvad de 2500 angår, så har jeg hørt, at man ikke får nogen betaling. Men lad os bare antage, at de får 357 kroner om dagen – før skat. Jeg er ikke imponeret. Faktsisk synes jeg, det er mere uanstændigt end nul kroner.
Det er faktisk lykkedes én af de tidligere Paradise-deltagere at blive “ansat” ved hoffet! Bare se svenske prins Carl-Philips kæreste, Sofia. Hun var jo med i den svenske udgave af Paradise Hotel
At sådan noget så hører til sjældenhederne, er en helt anden ting
Tror helt ærligt ikke deltagerne i diverse reality-shows gør det for pengene …