Året blev poppet ind med champagne og fællessang her på matriklen. En enkelt hoppede fra en sofa, mens de dovne stod laskede på gulvet og i virkeligheden nok frygtede underboen.
Inden tømmermændene havde lagt sig kunne vi også skyde det nye tv-år i gang. Søndag lagde DR endnu engang ud med X-Factor, og TV2 præsenterede os mandag for en hel ny doku-serie med Janus Nabil som vært/husven, ”De bortførte børn”, som i første afsnit forsøgte at spore Diana, der var bortført af sin far under en ferie.
Udover at Janus rolle var dybt mystisk og efterlod mig spørgsmål som: var han deres husven eller vært? Støttepædagog? Blev han kæreste med moren til sidst? Og selv om programmet sluttede som et afbrudt samleje uden nogen afklaring, hvorfor faren pludselig besluttede at returnere barnet til Danmark, hvor de havde gemt sig, om Diana havde været i skole eller hvordan hun havde det, var programmet alligevel en øjenåbner af de større.
For hvad gør myndighederne egentlig i sådanne sager, hvor børn bliver kidnappet ud af landet?
Absolut ingenting, kunne vi konstatere.
I det tilfælde, hvor en dansk statsborger – endda et totalt hjælpeløst barn – bliver taget og bortført ud af landet, sidder myndighederne og politiet bare og glor som dumme amøber og skider på barnets tilstand, fremtid og almindelige rettigheder som borger i det land, der hedder Danmark. Altså Danmark – ikke en lille afrikansk delstat.
Hvor er barnet? Får det mad, medicin, er det solgt til en pædofilring, bor det i en jordhule med fremmede mennesker, får det uddannelse, kærlighed?
Who knows and who cares? I hvert fald ikke politiet.
Som den stakkels mor kunne høre gentagne gange i telefonen, havde politiet konstant travlt med andre sager – bla at ”få varetægtsfængslede videre i systemet”.
Hvad fanden er det for noget bræk at fyre af? Og har man overvejet at lave en afdeling, som efterforsker den slags sager i stedet for den uduelige pærevælling, politigården på nuværende tidspunkt har kørende?
Da TV2 på egen hånd havde fundet håndgribeligt bevis for kidnapperens placering – en bestemt adresse i Miami – meddelte samme luddovne og ligeglade politimand, som moren havde haft forsøgt at få i arbejde i et lille årstid, at det kunne man ikke gøre noget ved (?) - men hun var velkommen til at sende ham en mail.
Jeg kan forestille mig, hvordan den midaldrende udbrændte idiot af en politimand har fyret den sætning af alt for mange gange. ”Send en mail”. For så slap han for at høre på den brokkekælling eller andre belastende typer, der forstyrrede hans hverdag med kaffe og papirnusseri.
Som økonomisk arbejdsgiver vil jeg foreslå, at man fyrer den arrogante nar og får nogle kræfter ind, som rent faktisk giver en skid for et barns rettigheder i det her land.
Hele miseren sluttede med, at TV2 fandt frem til farens bror, fandt frem til en af farens ejendomme og fik endelig fat på faren selv over telefonen. Som jeg har set i adskillige tv-serier kan man spore samtaler. Det Ved jeg ikke om politiet i Danmark ved, men nu er tippet givet videre.
Så selv om programmet var en narrativ lort, der efterlod mig med flere spørgsmål end svar, kan jeg se, hvor pisse vigtigt det er at få belyst myndighedernes totale fravær i disse sager.
Ærgerligt, at TV2 ikke selv fangede den og øjeblikkelig fulgte op med et debatprogram med politi og politiske gæster.
Jeg håber satme, at der er nogle politikere på Christiansborg, der så programmet og kan slippe deres maniske obsession af madvaner og ekstra beskatninger og bruge et par arbejdsdage på at finde ud af, hvordan fanden det kan lade sig gøre, at vi lader nogle af samfundets mest hjælpeløse i stikken hvert eneste år.
Og så håber jeg, at en chef på politigården tager en alvorlig snak med den det ubehagelige menneske af en politimand og nøje forklarer ham jobbeskrivelsen.
hej så dette aftens program..og jge er sku målløs over den far …han talte engelsk til barn og han er uddanet læge og kunne sku godt ofre sig for begge sine børn..og flytte til usa….mange egoister skal man lede længe efter,,,han kunne da tage 1 år uddannelse flytte til usa ..og være der for sine børn…suk sikket et flojs..sorry jeg skriver sådan…men hun var jo bange for manden…og fik med til 6 mdr i dk osv…men det ville han ikke hmm.han ville da kun have barnet til dk…tal dog dansk til barnet når det bor i dk???jeg har intet til overs for den mand…krokedille tårere hele programmet…og hans tale måde ..jeg hel tiden suk…han ville kun det barn ..og han vandt ja..men hvade sku muligheden for at børn blev sammen..i usa da han er læge suk…hvis han elskede de børn tog han til usa og boede der….samt har den lille bedst at være hos sin bror og mor..der gik 1 år før han fik søn hjem til dkkk…….i det år kunne han jo tage sin uddannelse og bo i usa..hm så hvorfor al det pis fra den mand????1 år uden sin søn kunne han være vendt tilbage til usa og begge børn kunne være sammen..og have begge forældre ..suk..egoistisk forældre hm
Genial!!!…. det er hvad du er. Jeg elsker din blog – elsker dine skrappe bemærkninger, og nyder at du smider fløjshandskerne og siger tingene, lige som det falder dig ind. Ydermere er der en kæmpe underholdningsværdi i at besøge din blog, oftest ligger jeg fuldstændig flad af grin – ikke mindst når jeg læser dine “modstanderes” sure bemærkninger. Sjovt at de elsker at pine sig selv ved at læse din blog, gad vide om de ville fortsætte, hvis de vidste, hvor meget de bidrager til galskaben med?
Nå, men alt i livet er selvfølgelig ikke kun underholdning. Programmet om De bortførte børn, efterlod mig med en masse af de samme spørgsmål, som du stiller her og en chokerende følelse på vegne af Diana’s mor, over de svar hun fik fra politiet. Jeg håber at programmet får ændret på de procedurer og ressourcer politi og myndigheder har, så de ikke bare får løn for at komme med nedværdigende, nedslående og latterlig svar, men rent faktisk aktivt gør en forskel.
Nu har jeg set de næste 2 programmer i rækken, og kan se at Janus ikke har den samme “lækkermås attitude” over for den næste mor, men indrømmet er hun nok heller ikke lige så lækkert et skår som Diana’s mor
I 3. program er rollerne så vendt, her er det en far der gerne vil ha’ sit bortførte barn tilbage fra moderen i Danmark. Synes det er cool at man også viser sagen fra den modsatte side, så man kan se at problemet ikke bare ligger hos muslimske fædre, men også hos kristne danske mødre. Og skræmmende nok oplever man så, at Danmark ikke er en skid bedre end de andre lande, der er ikke meget hjælp at hente for faderen i det danske system. At programmet så igen efterlader en med flere spørgsmål end svar, det er jo standard.
Tak – og undskyld det sene svar.
Jeg blev også ret glad over at se, at det ikke kun var en ensidig dokumentation af mellemøstlige fædre.
Mødre kan også bortføre – og fædre har færre rettigheder i det her land end i så mange andre vi sammenligner os med.
Der er ingen hjælp at hente.
Det er der tilsyneladende heller ikke til de stakler der frivilligt besøger denne side og får brækfornemmelser igen og igen.
Jeg har længe troet at det var fjoler – men det er sgu nok stakler.
Tænk et selvpineri. Til ingen verdens nytte.
Og jeg tror helt ærligt, at hvis de fortalte deres læge, hvordan de uden en pistol for panden usætter sig selv for noget af det værste de kan forestille sig, ville han/hun formentlig henvise dem til en psykiater. For det er sgu da kukuk?!
Så måske er der hjælp at hente for dem. De vil bare ikke have den.
God dag
Rigtig gode betragtninger Ditte, både hvad angår programmet og den måde det var lavet på, samt problemstillingen. Du har ret i, at TV2 missede chancen for at få sat gang i en generel debat om problemet og en opfølgning af sagsbehandlingen af den aktuelle sag, herunder den famøse politimand. Det var tåkrummende pinligt og forstemmende at høre hans bortforklaringer.
Ugen efter havde Tv2 måske lyttet eller selv fået ideen. I hvert fald var der et indslag i Nyhederne. Men jeg mener helt ærligt, at det tåler langt mere debat, da det for helvede er børn, der bliver frataget enhver rettighed. Vi lader dem bare i stikken og til en uvis skæbne. Det kan vi ikke være bekendt over for vores medborgere.
Formlen er velkendt: Man hiiidser sig op over noget man har set i tv. Det som tv lige valgte at sætte fokus på. I morgen har man glemt det igen og hiiiidser sig op over noget nyt, som tv synes, man skal beskæftige sig med (feks noget med Malou Stella?). Hvad med at tænke selv?
Og hvorfor er det ikke i orden at blive gjort opmærksom på et problem?
I Guder…